Pris for at leje Tohytt.

Prisen er pr. døgn: 50 kr. pr. person dog minimum 1000 kr. (Min. for 20 personer).
I vintertiden fra 1. november til 1. april, hvor forbruget er lidt større, kører vi med en rabat, så der kun betales 40 kr. pr. person - dog min. 800 kr.
TILBUD: Hvis I under opholdet i Tohytt også ønsker at leje vore kanoer, så giver vi 25% i rabat af selve kanolejen (Dertil kommer transport). Husk selv at gøre opmærksom på det i bestillings formularen, når du bestiller kanoerne.

Desuden betales for forbrug af el, vand og olie: 3,50 kr. pr. kWh, 35 kr. pr. m³ vand og 40 kr. pr. time oliefyret brænder.
Fra 1. april og til 1. oktober lejes hytten kun ud i hele weekender. I den periode er der flere, som ønsker at besøge stedet hver weekend. Derfor betaler man for min. 2 døgn - uanset, om man kun er der 1 døgn. I det døgn, hvor man er der, betales for det samlede antal personer, der er der - dog min. for 20 personer, og i det døgn, hvor den ikke er beboet, betales miniumsprisen på 1.000 kr.
Hvis vi derimod får den lejet ud i den sidste døgn i weekenden, betales der kun for det ene døgn.

Der tages forbehold for prisstigninger.

Hvis det ønskes, så er der mulighed for at få gjort hytten rent af en Hjemmeservice firma for 800 kr. Det skal dog aftales med udlejer i god tid før, og meget gerne ved kontraktens underskrivelse, hvor det noteres på.

Betalingen sker på følgende måde:
  • Når kontrakten underskrives, indbetales der et depositum på 100 kr. pr. døgn - dog min. 400 kr. Dette tilbagebetales ikke, hvis lejer opsiger kontrakten. Betalingen sker på et udsendt indbetalingskort eller via homebank senest 10 dage efter modtagelsen. Hytten er først endelig reserveret, når vi har modtaget depositum og kontrakt retur.
  • Restbetalingen sker senest 3 uger før ankomst på indbetalingskort nr. 2 eller overførsel via homebank. Restbeløbet betales sammen med et forventet forbrug af el, vand og olie på 100 kr. pr. døgn (I den varme tid af året, er forbruget normalt ikke så stort). Beløbene står på den tilsendte kontrakt.
  • Betalingen kan naturligvis også overføres via homebank til vores konto: 9824 8200225032.
    Husk altid, at påføre kontraktnr. ved overførsel - ellers registreres betalingen ikke.


  • Når I ankommer, er der så betalt for 20 personer, og der er acconto indbetalt 100 kr. for forbrug pr. døgn.
    Ved afrejse skal der så betales for evt. antal personer over 20 samt evt. merforbrug. Det lægges i postkassen ved fyret.
    For meget indbetalt over 30 kr. tilsendes lejer ca. 10 dage efter afrejse, hvis kontonr. er opgivet.

    Aflæsning af forbrug af el, vand og olie foretages straks ved ankomst og ved afrejse af lejer. Tallene føres på en blå seddel, som udsendes sammen med kontrakten, og som afleveres i postkassen. Det noteres også i et lille hæfte, som ligger på oliefyret.
    Oliemåler findes foran på fyret, vandmåler til højre for og elmåleren på den udvendige side af væggen.


    Specielt til skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner:
    Husk ved bestillingen, at opgive institutionens EAN-nr.
    Vi sender så en elektronisk faktura. Herpå står vores kontonr., som lejen overføres til. Det sker på samme tidspunkter, som nævnt ovenfor.
    Samtidig får I ordensreglerne for hytten tilsendt pr. post sammen med en lejekontrakt, som skal returneres underskrevet med det samme. Hytten er først endelig reserveret, når vi har modtaget depositum og kontrakten returneret.